Spring over navigation.
Hjem
lokal fremstilling med omtanke

Besøg på Knuthenlund Gods den 5. maj 2010

Knuthenlunds geder 2.jpg

Onsdag d. 5. maj tager Kultivator på inspirationstur med guidet rundvisning på Knuthenlund Gods.

Knuthenlund Gods ejes af Susanne Hovmand, og 1. juli 2007 omlagde godset hele deres landbrug til økologi, for at vise, at der findes en anden måde at drive et professionelt landbrug på - en vej som tager hensyn til både arbejds- og naturmiljø samt dyrevelfærd. Det handler således ikke kun om økologi men i lige så høj grad om at (gen)skabe arbejdspladser i landdistrikterne.

Tag på besøg på Bakkegård Gæstgiveri med TV2 Øst

bakkegaard-i-sol.gif

På gæstgiveriet findes 12 værelser, hver udsmykket af forskellige kunstnere. Stedets ejere, ægteparret Vivi Schlechter og Uffe Hofman Andersen, kalder det selv for et levende galleri. Og det er en sandhed med hold i virkeligheden. Den dag SyskaS besøger gæstgiveriet er tre kvinder på et kunstophold med undervisning af kunstneren Edvardo Soza fra Chile. Og nogle af de forskellige kunstnere, der har dekoret værelserne er dukket op, for at fortælle om deres indfaldsvinkel til kunsten.

Foredrag om økologisk frugtavl på Oringe Gartneriet

22maj08 001.jpg

Onsdag den 24. marts 2010 får det lille økologiske gartneri på Oringe i Vordingborg besøg af økologisk konsulent Maren Korsgård fra Gefion.
Maren vil fortælle om økologisk frugtavl – og i særdeleshed æbler – med udgangspunkt i Oringes gamle frugtplantage.
Alle Kultivator-medlemmer er velkomne til at deltage. Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion.
Arrangementet starter kl 13, og der vil blive serveret lidt forfriskninger undervejs, bl.a. Oringes egen æblemost.

Hygiejnekursus tilbydes: 22. - 23. - 24. marts 2010 i Stege

I samarbejde med EUC Sjælland tilbyder Kultivator hygiejne-kursus med udstedelse af hygiejnecertifikat.

Kurset løber af stablen
22., 23. og 24. marts 2010, fra kl 17 og aftenen ud - alle tre dage.

Kurset finder sted på Bryghus Møn i Stege, nærmere info følger ved tilmelding.

Underviser er William Houman, der vil tilrettelægge undervisningen efter deltagernes behov, f.eks. træning i egenkontrol.

Tilmelding skal foregå telefonisk til William Houman, tlf. 55 81 87 47, da der skal oplyses cpr.nr.
Tilmelding er bindende, og pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet.

Generalforsamling 2010

_MG_0261.jpg

Foreningen ”Kultivator – lokal fremstilling med omtanke” afholder generalforsamling
tirsdag den 23. februar 2010 kl. 19.30 i Kridthuset (caféen 1. sal) , Skolegade 6, 4780 Stege,
hvor der vil blive serveret kaffe, the og hjemmebagt kage.
Se vedhæftede fil for dagsorden.

Vel mødt!

På besøg hos Møn Bolcher - med TV2 ØST's magasin "Mad med mere"

Møn Bolcher i Mad Med Mere TV2øst.jpg

"Møn Bolcher - godt, gammeldags håndværk"

Det er ikke kødgryder men sukkergryder, der står på komfuret i Mad med mere denne gang. Mads besøger nemlig et bolchekogeri, der meget apropos har til huse i den gamle sukkerfarbrik i Stege.
For indehaver René Harms Christensen begyndte bolchemageriet som et feriejob for 20 år siden. Han blev vild med det, og selvom Møn Bolcher i dag laver 75 ton bolcher om året, så er han stadig vild med at gå på arbejde.
Det er en løntung proces at lave bolsjer på den gammeldags måde, men når bare smag og farve er i orden, så vil folk gerne betale.

De lokale produkter fra Kultivator får egen hyldeplads i Superbrugsen Lendemarke

Uddeler Finn Skaaning sammen med Marianne Skjødt fra Kultivator Service foran reolen med de lokale produkter i Superbrugsen Lendemarke.JPG

Hov, hvad er nu det? Øl, honning, rugbrød, sennep, bolcher, chokolade – ja sågar hårshampoo og fodbadesalt med meget mere, alt sammen fremstillet på Møn eller Sydsjælland og samlet under et stort blåt skilt i Superbrugsen Lendemarke på Møn?
”Det er starten på et nyt samarbejde, som vi har indgået med de mønske og sydsjællandske producenter i foreningen Kultivator”, forklarer uddeler Finn Skaaning, Superbrugsen Lendemark. Igennem mange år har Superbrugsen givet plads til de lokale produkter på hylderne, blandt andet det berømte rugbrød fra Høkerhuset og de lækre økologiske grøntsager fra Poul Johansen i Hegnede. Men udvalget har været sporadisk og spredt over hele butikken, blandt andet fordi de lokale producenters manglende organisering vanskeliggjorde kontakten.
”Men alt det er fortid nu”, fortsætter Finn Skaaning og peger på reolen som det store blå skilt svæver over:

Stort fremstød for lokale fødevarer – verdens største fødevaremesse får igen dansk islæt.

Turistcheferne er klar til indsats for de lokale fødevarer og turismen.jpg

For 10 – 15 år siden var det Karoline pigen med det rødternede forklæde, Danish Crowns bacon og andre velkendte store brands fra den danske fødevare industri, der prydede en af messehallerne ved verdens største fødevaremesse i Berlin, Internationaler Grüne Woche (DK: Internationale Grøn Uge).

Siden har Danmark ikke været repræsenteret som land, for da internettet afløste fysiske showrooms, personlige samtaler blev til e-mails og de danske brands fik så godt fodfæste på det europæiske marked, var der ikke længere behov for at foretage promotion på en messe.

Lokale fødevarer for en bæredygtig fremtid - for klima, miljø og landdistrikter

Invitation_Lokale Fødevarer for en bæredygtig fremtid_Side_1.jpg

Produktion og forbrug af fødevarer udgør op til 31 % af EU landenes samlede effekt på klimaet.
I dette billede er lokal fremstilling og lokal afsætning af fødevarer en vigtig brik, der både kan
bidrage til bedre klima, miljø og fortsat liv i de danske landdistrikter.
Kom og hør hvordan, når foreningen ”Kultivator – lokal fremstilling med omtanke” i samarbejde med
Vordingborg Udviklingsselskab a/s inviterer Region Sjællands fødevarenetværk, -producenter og
andre interessenter til fyraftens-konference
torsdag den 10. december kl 17.30 – ca. 19.30
Hotel Frederiksminde, Klosternakken 8, 4720 Præstø

Nu' det jul igen, og nu' det jul igen...

november 29. - 30 besk.JPG

Mørket sænker sig over os, den søde juletid nærmer sig med hastige skridt.
Dermed også de mange hyggelige julemarkeder med masser af inspiration til både gaver og julebord, ikke mindst i form af de lækre specialiteter fra Kultivators medlemmer - eksempelvis:
Bryghuset Møn's julebryg, Møn Bolcher's brændte mandler, Nyords julesennepper eller hvad med friske hasselnødder og ildrøde pigeoner, røget fårekølle, æblegélé, julelikør, flotte kvæder - med meget, meget mere...
Som noget nyt kan man selv sammensætte indholdet til en gavekurv foret med mønsk ålegræs!

Kultivators bod vil være at finde på følgende julemarkeder:

Udgiv indhold