Spring over navigation.
Hjem
lokal fremstilling med omtanke

Tag på juletur i det smukke, østmønske landskab den 11. og 12. december 2010

Bakkegård_vintervejr.jpg

Kør rundt i det smukke østmønske landskab - få en dejlig juleoplevelse med
julehygge og kunsthåndværk, malerier, designerskole m.m. af højeste
kvalitet. Deltag gratis i julelotteriet med flotte præmier udloddet af
'rutens butikker/værksteder'.
Det foregår den 11. og 12. december kl 10-16 begge dage.

Deltagerne er:
Charlotte Wiegand, Nordfeldvej 15 - åbent hus i Kursusstedet Emilielunden
Eduardo Soza, Klintevej 520 - tøj, smukker, abstrakt maleri og installation.
Bodil Keramik, Sømarkevej ...2 - brugsting i lertøj og stentøj efter gamle
pottemager traditioner

Kommer sne, kommer jul - og julemarked på Empiregården i Stege

Julemarked Empiregaarden 09.jpg

Så er det tid for Møns hyggeligste & største julemarked i den gamle købmandsgård, Museet Empiregården, ved Mølleporten. Storegade 75 i Stege. Lørdag d. 4. & Søndag d. 5. dec. fra kl. 10 til kl. 16.

Der kommer igen i år rigtig mange både nye og ”gamle” stadeholdere der vil sælge spændende husflid, kunsthåndværk og håndarbejde. Der vil være boder med bl.a. eksklusivt julepynt, håndbroderede julekort, de meget efterspurgte hjemmestrikkede sokker, ikoner, smykker, børnetøj, pileflet, hjemmelavede kager, dekorationer, kranse, nisser i lange baner, en arbejdende spindekone, trædrejer og meget meget mere. Du kan igen i år få gjort dine negle juleklar. Søndag kommer de to knipledamer.

Skoleelever på æblerov og andejagt med Kultivator

Der blev gnasket æbler hos Langholm Frugt_foto Mette Nygaard.JPG

Det andet af i alt 8 temaforløb om årstidens lokale råvarer løb af stablen i den forgange uge. Bag projektet ”Børnene smager Møn & Sydsjælland” står fødevarenetværket Kultivator og Vordingborg Udviklingsselskab a/s.

Ugen endte ganske vist i vinter med sne og slud. Men for Møn Friskoles 3.- 4. klasse startede den som temauge om efterårets lokale råvarer. Tre dage blev revet ud af det normale skoleskema og i stedet sat i æblernes og ændernes tegn.

Kultivator inviterer børnene til at smage på Møn & Sydsjælland

Jæger Anders Skjødt flår dådyr på Hyldevang_foto Mette Nygaard.JPG

I løbet af det næste år vil fødevarenetværket ”Kultivator” invitere Vordingborg kommunes skoleklasser til at deltage i 8 temaforløb om årstidens lokale fødevarer. Temaforløbene er led i et nyt projekt kaldet ”Børnene smager Møn & Sydsjælland”.

Denne anden uge af november startede ikke som en normal skoleuge for eleverne i to af Stege Skoles specialklasser. I stedet for at sidde på skolebænken og terpe gik turen nemlig til det lille økologiske gartneri og frugtplantage på Oringe. Her viste gartner Claus Mortensen rundt og fortalte om æblerne og den gamle frugtplantage. Og ikke nok med det. Efter turen ud i den regnvåde plantage blev eleverne præsenteret for 40 kilo æbler og en lille æblepresse. Nu skulle der presses æblemost!

Festlig åbning af Nyord Sennepsmølle, den 21. oktober, kl. 14.30

IMG_0057 rzc.jpg

Sennepsprojektet på Nyord har næsten nået målstregen. Det er derfor på tide at gøre erfaringerne op og at fremvise resultaterne.

Sennepsmarkerne er under omlægning til økologi, og vi har i år ved siden af vores 3 sennepssorter, udvidet afgrøderne med Ø‐landshvede til Lolles Gård og hørfrø til fremstilling af koldpresset olie.

I den historiske hesteomgang, lige ved siden af Nyord Lokalhistorisk udstilling, er der blevet etableret produktionsfaciliteter – og som sidste brik i puslespillet, vil den egentlige sennepsmølle blive monteret og prøvekørt.

Den blandede landhandel: I fodsporene på kulturlandskaberne med Kultivator og SyskaS på TV2Øst

Tangfiskeri.JPG

I det sidste afsnit i serien om vores kulturlandskaber lægger SyskaS vejen forbi Den Blandede Landhandel. Her skal vi høre om, hvordan man før i tiden bekæmpede bl.a. utøj med de urter der fandtes og stadig findes i landskabet. Og om hvordan tang kan bruges til overraskende mange ting bl.a. isolering. Tidligere var der mange, der levede af at fiske tang. Men så døde erhvervet hen. Nu har to mønske landmænd genoptaget den gamle tradition.

Se med på Tv2Øst eller her på hjemmesiden:

Humlehaven: I fodsporene på kulturlandskaberne med Kultivator og SyskaS på Tv2Øst

Humlehaven.JPG

I serien om vores kultur(kultivator)landskaber er SyskaS nået til Humlehaven. Her besøger hun Lotte Vinge, der er 8. generation på Nøddebjerggaard på Møn. Lottes mormor bryggede øl, så folk valfartede til folkestuen. Hendes mission var at "pynte folk", der smagte hendes hjemmebryg. Lotte og hendes mand Bent har genoptaget mormorens håndbrygning, i præcis det rum, hvor mormoderen selv tryllede med humlen. Og så dyrker de deres egen humle.

Se med på Tv2Øst eller her på hjemmesiden:

Bondens Morgenbord: I fodsporerne på kulturlandskaberne med Kultivator og SyskaS på TV2Øst

Ved Bondens Morgenbord på Lolles Gård.JPG

I serien om vores kulturlandskaber er SyskaS nået til "Bondens morgenbord". Spegesild med syltemælk var bondens morgenmad tilbage i 1800-tallet. Restaurant Lollesgård på Nyord tager kulturhistorien alvorligt og serverer mad som bonden kunne lide det. Råvarerne er lokale og så har den flittige restauratør, Anja Hansen, taget en gammel håndværkstradition op. Så nu maler hun sit eget mel. Landmand Benjamin Christensen fra Møn har også kultuhistorien tæt inde på livet. Han blev træt af de faldende mælkepriser. Så nu producerer han sin egen is. Møn Is har indtil videre været en kæmpe succes, og folk strømmer til for at se dyrene og smage isen. Folk kan i det hele taget godt lide, at man producerer som i de gode gamle dage.

Se med på Tv2Øst eller her på hjemmesiden:

Kålgården: I fodsporene på kulturlandskaberne med Kultivator og Syskas på TV2Øst

Tv2øst i Pouls kålgård.JPG

I serien om vores kulturlandskaber er SyskaS nået til kålgården. Det var her bonden i 1800-tallet dyrkede sine grøntsager. Det var kvinderne, der passede kålgården, mens mændene klarede det mere fysisk krævende arbejde. Men det var helt tilbage i 1500-tallet at kålen gjorde sit indtog i Danmark. Poul Johansen fra Møn fik lyst til at dyrke sine egne grøntsager med gammeldags sædskifte. Han mener, at hvis han, som amatør, har held med det, burde de professionelle også kunne.

Se med på Tv2Øst eller her på hjemmesiden:

Store kulinariske oplevelser i vente på Rosenfeldt Gods d. 5. september 2010

Foto Mette Nygaard_Velbesøgt Kulinarisk Rosenfeldt 2009.JPG

Med over 40 tilmeldte udstillere og den prisbelønnede Vordingborg-restaurant ”Restaurant Babette” som varetager af festival-caféen, tegner fødevarefestivalen ”Kulinarisk Rosenfeldt” til at blive en overordentlig festlig dag igen i år.
Søndag den 5. september løber fødevarefestivalen på Rosenfeldt Gods af stablen for 4. gang og for andet år i træk arrangeret i samarbejde mellem af en håndfuld af Region Sjællands fødevarenetværk.

Udgiv indhold