Spring over navigation.
Hjem
lokal fremstilling med omtanke

Sprællende hornfisk, spæde blade og sprøde stængler...

Foto Mette Nygaard_der landes hornfisk.JPG

1. og 2. klasse fra Bogø Kostskole smagte på forårets lokale råvarer sammen med fødevarenetværket Kultivator.

Lasten var fyldt til randen med sprællende og sølvglinsende hornfisk, da bundgarnsjollen lagde til i yderhavnen under vild jubel fra Bogø Kostskoles 1. og 2. klasse. De var som led i projektet ”Børnene smager på Møn & Sydsjælland” på besøg på Klintholm Havn, hvor hornfisken havde bebudet forårets komme. Her fortalte bundgarnsfisker Bjarne Lassen om bundgarn og åleruser og lod skolebørnene flokkes om hans kolleger, mens de tømte lasten for de endnu levende fisk.

Smagen af naturoplevelser – også i København

Anja og køerne.jpg

1. maj er engfuglenes dag. Nyd den på Nyord nord for Møn og bestil samtidig dit kød fra Nyord Naturpleje-kvæg til senere afhentning centralt i København. Kultorvets slagter står for udleveringen.

Broforbundet med Møn ligger øen Nyord. Dens 5 km2 består primært af strandenge, der er et yndet raste- og yngleområde for en række af de engfugle, der ellers er hårdt trængt i den danske natur. Nænsom afgræsning med kvæg sikrer at græsset holdes lavt, så det er attraktivt for fugle som vibe, rødben og strandskade.

Hvor går grænsen? Kom videre med din mikroproduktion

Foto Morten Pihl_ Kom til netværksmøde i foreningen Kultivator.jpg

Går du med idéer til en ny, lokal fødevareproduktion, men mangler overblik over, hvilke regler der gælder for dig og hvornår? Eller mangler du idéer til afsætning udover din egen gårdbutik? Så kom til netværksmøde i foreningen ”Kultivator – lokal fremstilling med omtanke” tirsdag d. 12. april 2011 kl 19 i Kridthuset, Stege.

”Mange går og tænker, at det er meget besværligt at starte ny virksomhed, og i særdeleshed en fødevareproduktion. Og naturligvis er der er regler og begrænsninger, men der er så sandelig også muligheder!”, fortæller formand William Houman og fortsætter: ”Fødevarestyrelsen har netop udgivet ”Vejledning om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen". Den sætter ord på, hvornår forskellig lovgivning træder i kraft. Men et er at læse teksten, noget andet er at forstå den!”

Viden & Fakta: Emballage-hygiejne og holdbarhed

Marmeladeglas.jpg

Kultivators medlemmer har stillet et meget relevant spørgsmål om emballage (mælkedunke og glas):
Om hvorfor det nogle gange - men slet ikke altid - er nødvendigt at desinficere sin emballage inden brug.
Samt hvor lang eller kort holdbarhed man bør fastsætte på sine produkter.

Emballage-hygiejne 
Det afgørende er:
1.hvor lang tid produktet skal kunne holde sig ved en ønsket opbevarings-tid og - temperatur 
2.hvorvidt produktet er let fordærveligt eller er mere robust pga. de fysisk- kemiske forhold (sammensætning, brug af konserveringsmiddel osv.)

Viden & Fakta: Mærkningen er vigtig, når man er overfølsom overfor sin mad

Tja.jpg

Ret mange mennesker oplever ikke at kunne tåle én eller flere slags fødevarer, og antallet har desværre været stigende i årevis.
Overfølsomheden kan enten skyldes en ”ægte allergi” eller en ”intollerance”. Allergien involverer immunsystemet (f.eks. nøddeallergi), mens intollerancen kan have forskellige årsager (f.eks. intollerance overfor mælkesukker). Mange siger ”allergi” om begge dele, hvilket er skidt, fordi evt. behandling skal gribes vidt forskellig an – opsøg lægen, hvis der er fødevarer, du ikke tåler!

Det siger sig selv, at folk, der lider af overfølsomhed, har brug for at vide, nøjagtigt hvad maden indeholder.

Lovkravene til mærkning (deklarering) af færdigpakkede fødevarer til forbrugere er derfor strammet meget op de senere år, ikke mindst mht. allergene ingredienser (= allergener, dvs. stoffer der kan fremkalde allergisk reaktion).

Der gik fisk i skolekøkkenet på Fanefjordskolen

Kok Henrik Bajer viser hvordan man får skindet af torskefiletten_foto Mette Nygaard.JPG

Østersøfisk, sennep og mel var temaet, da det fjerde af i alt 8 temaforløb om årstidens lokale råvarer løb af stablen i den forgange uge. Bag projektet ”Børnene smager Møn & Sydsjælland” står fødevarenetværket Kultivator og Vordingborg Udviklingsselskab a/s.

Solen skinnede, og termometeret viste minusgrader, da 5.og 6.a fra Fanefjordskolen ankom med bussen til Klintholm Havn onsdag morgen. Her tog bundgarnsfisker Bjarne Lassen imod og fortalte om de forskellige typer fiskeri, der drives fra Klintholm i dag – med trawl, garn og bundgarn, og at torsk og ål er de vigtigste fiskearter for Klintholm-fiskerne.

Viden & Fakta: Grej og emballage skal være egnet til dit produkt

Lokale specialiteter fra Møn og Sydsjælland.JPG

Som fødevareproducent er det vigtigt, at du vælger emballage og grej til produktionen, som egner sig til netop dit produkt. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilke materialer din emballage og dit udstyr er lavet af.

Jamen, plastik er vel plastik og metal er vel metal? Slet ikke! Plastik f.eks. er mange forskellige ting og plastik kan være tilsat forskellige stoffer f.eks. for at give farve, gøre det blødt eller hårdt osv. Tilsvarende gælder for andre kunststoffer og materialer, du har brug for i produktionen. Ja, selv glas og keramik kan være uegnet til fødevarer. Nogle typer indeholder f.eks. tungmetaller enten i selv glasmassen eller i glasuren.

Hjertebjerg Skole tilberedte vinterens lokale råvarer

Lammet fra Nordfelt parteres under stor opmærksomhed_foto Mette Nygaard.JPG

Lam og rodfrugter var temaet, da det tredje af i alt 8 temaforløb om årstidens lokale råvarer løb af stablen i den forgange uge. Bag projektet ”Børnene smager Møn & Sydsjælland” står fødevarenetværket Kultivator og Vordingborg Udviklingsselskab a/s.

Det østmønske landskab var dækket af smuk, hvid rimfrost, da 3.a fra Hjertebjerg Skole tirsdag morgen cyklede afsted mod Nordfelt Gods som start på deres temauge om vinterens lokale råvarer. Her fortalte Hanne Haubroe om livets gang blandt får, væddere og lam, og hvad de har brug for. Stor var begejstringen, da børnene på skift fik lov at holde et lille spædlam – og stor var rædslen, da Hanne fortalte, at det var et af hendes lam, som børnene skulle tilberede om fredagen. Heldigvis havde børnene også set de store slagteklare fjorlam, og et lettelsens suk drog gennem forsamlingen, da de fik forklaret, at det var et af dem, de skulle sætte tænderne i fredag.

Rådgivning om fødevarelovgivning, - sikkerhed, - hygiejne samt kvalitetsstyring

Poul portræt.jpg

Kære medlem af Kultivator!
Kan du bruge hjælp til spørgsmål om f.eks.:

  • Nye lovkrav
  • Egenkontrol og analyser
  • Fødevaresikkerhed og risikofaktorer
  • Allergener og mærkning af produkter
  • Emballage og grej egnet til dit produkt
  • Kontakt til myndighederne
  • Hvad du „kæmper“ med lige nu

Så står jeg til rådighed. Du kan komme i kontakt med mig på mailen: viden@kultivatorsyd.dk.

Økoladen hædret for bæredygtig innovation

koladen netbutiklogo.jpg

Økoladen løb med førstepladsen og 100.000 for sin idé til et nyt bæredygtigt projekt, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tirsdag afholdte finalen i "Idé-faktor 2010".

Chokoladeproducenten Økoladen har udviklet et projekt, hvor de formår at genanvende 70 procent af spildproduktet fra kakaoproduktionen som gødning på markerne og til dels opvarmning. Projektet er på den måde bpde til gavn for miljøet og for de lokale kakaoproducenter, som får højere udbytte.
Vinderen blev udvalgt blandt 56 indsendte idé-forslag til Erhvervs- og selskabsstyrelsens konkurrence "Idé-faktor 2010." Seks virksomheder kvalificerede sig til finalen og efter en intens spørgerunde fra dommerne løb Økoladen med sejren. Deltagerne var små og mellemstore virksomheder beliggende i Region Sjælland (kilde: Økologi.dk). Se tv-indslag fra Idé-faktor-finalen, klik her.

Du kan også besøge Økoladen med Tv2Øst ved at klikke her.

Udgiv indhold