Spring over navigation.
Hjem
lokal fremstilling med omtanke

Æblernes Dag i Stege 2013

Aeblernes Dag 2013.jpg

Smag mindst 30 forskellige danskdyrkede æblesorter, lær at beskære dit æbletræ, få dine egne æbler sortsbestemt, smag på lækre retter med æbler, gæt æblesorter, most dine egne æbler, se æblefilm og hør et spændende foredrag.
Æblernes Dag løber af stablen
fredag d. 18. oktober fra kl. 11-17
på Torvet i Stege
– og der er aktiviteter for alle, også flere spændende for børn.
Butikkerne i byen er i æblehumør og har masser af gode tilbud.
Læs mere i vedhæftede program.

Høstmarked på Kristianshøj i Viemose 2013

Høstmarked.jpg

Igen i år inviterer Jette og Steen Werning til høstmarked på Kristianshøj i Viemose.

Det foregår søndag d. 6. oktober 2013 fra kl 10-16.

De har samlet over 40 producenter, handlende og håndværkere der glæder sig til at vise hvad de kan tilbyde. Se de mange deltagere på vedhæftede plakat, hvoraf flere er nye.

"Vi glæder os til at se jer på gårdspladsen!"

Med venlig hilsen
Jette & Steen Werning

Werningwine.com

Åbent hus hos Praktisk Service 25. september 2013

Invitation til Åbent hus på Praktisk Service 25.09.2013.jpg

Praktisk Service og Ungdomsskolen holder åbent hus onsdag d. 25. september 2013 kl 14-19 på Hasselvej 4, Stege.
Der vil blive serveret lidt godt til ganen og være rig mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige projekter.
Vi er også interesserede i, at folk kommer med ideer til nye innovative produkter og tiltag.
Følgende vil ske på dagen:
Fremvisning af Ungdomsskolens nye lokaler.
Praktisk Service viser, hvilke opgaver vi bruger til aktivering.
Lokale samarbejdspartnere viser deres produkter.

Vellykket Kulinarisk Rosenfeldt 2013 under sol, regn og blæst

Kulinarisk Rosenfeldt 2013 i solskinoejeblik.jpg

For første gang i sin 5-årige levetid blev den årlige festival for regionale kvalitetsfødevarer og kunsthåndværk ramt af en regnbyge. Alligevel strømmede glade gæster til.

Traditionen tro gjaldede kanonsalutten ved Sjællandske Musketergarde ud over Rosenfeldt Gods, da klokken slog ti søndag formiddag, og portene til årets Kulinarisk Rosenfeldt blev slået op. Straks begyndte gæsterne at myldre ind, den lidt blandede vejrudsigt til trods.

NY DATO: Invitation til netværksmøde: Afsætning af lokale produkter til restauratører 15. april 2013

Holberggård.jpg

Har du som producent oplevet, at det er svært at komme ind på livet af restauratørerne?
Eller har du som restauratør (eller butiksindehaver) undret dig over, hvorfor det med de lokale produkter er så svært?

Så mød op til foreningen Kultivators netværksmøde om afsætning af lokale produkter og få en forklaring!

Det foregår mandag d. 15. april kl 19-22 på Holberggård, Strandgårdsvej 8, Bakkebølle, 4760 Vordingborg.

Her vil både kokke og en producent fortælle os om udfordringer og erfaringer set fra, hvor deres verden går.

Åben gård hos lokale kødproducenter lørdag d. 16. marts 2013

Lokale kødproducenter har indgået samarbejde og holder åben gård lørdag den 16. marts kl. 10 til 14.

Kødproducenterne Finn Henriksen fra Tappernøje, Torben Olsen fra Vindebæk på Møn og Oskar Kragegaard fra Store Damme på Møn har indgået et samarbejde om afsætning af kød.
Starten på samarbejdet markeres med åben gård hos Finn Henriksen, Broskovvej 18 i Tappernøje lørdag den 16. marts kl. 10 til 14.
Der vil være mulighed for at se de nyfødte lam, smage på produkterne, bestille varer, købe varer, få en snak med landmændene og høre historien om, hvordan kødet produceres.

Invitation: Vær med til at sætte præg på det kommende lokale Præstø MadMarked d. 28. februar 2013

Avler-borgermøde feb 13.jpg

Invitation: Vær med til at sætte præg på det kommende lokale Præstø MadMarked

Præstø MadMarked handler om helt nye måder at tænke dagligvarehandel.
Vi fokuserer på lokale dagligvarer til lokale borgere, involvering af lokale avlere og fødevareproducenter og har stærke holdninger til bæredygtighed, ressourcefor- brug, madspild og nye arbejdspladser i lokalområdet.
Vi er kort sagt det bedste fra forsamlingshus, gårdbutik og supermarked. Vi åbner 1. maj på Præstø Havn.
Det vil vi gerne fortælle og vi vil rigtig gerne høre til dine holdninger og ideer.

"Børnenes vilde kogebog" på vej ud til alle skoler

Foto Morten Pihl_3.a fra Ørslev er meget tilfredse med resultatet.jpg

Året 2012 rinder i disse dage lige så stille ud, og det samme gør foreningen Kultivators projekt “Børnene smager på Møn & Sydsjælland II”. Det markeres med udgivelsen af hæftet “Børnenes –vilde- kogebog for Møn & Sydsjælland”, der i disse dage omdeles til alle skoleelever i 1. - 6. klasse i Vordingborg kommune.

Ikke til at fatte

Allerede i fredags modtog de første klasser deres eksemplar, og en af de klasser var 3.a fra Gåsetårnsskolen i Ørslev, som har deltaget i et af projektets otte temaforløb om årstidens lokale råvarer. Alle temaforløb bestod i et besøg hos en fødevareproducent og en tur i 'naturens spisekammer' med en naturvejleder og endte i skolekøkkenet, hvor eleverne sammen med en professionel kok lavede forskellige retter mad med de råvarer, som de havde lært om.

Æblernes Dag i Stege 2012

En anden kasse æbler_web.JPG

Fredag d. 19. oktober 2012

Smag mange forskellige æblesorter, lær at beskære dit æbletræ,
få dine æbler sortsbestemt, smag på lækre retter med æbler, most
dine egne æbler og hør spændende foredrag. Æblernes dag er fra
klokken 11-16 på Torvet, og der er aktiviteter for alle, også for børn.
Butikkerne i byen er i æblehumør og har masser af gode tilbud.

Verdens bedste æblechips lavet på verdens bedste dag

Blindsmagning på aebler fra Rytzebaekgaard_web_foto Mette Nygaard.jpg

Bladene rødmes, og der er kommet is i luften igen. Det er for alvor blevet efterår, og i den forgangne uge har 2. klasse fra Bogø Kostskole haft temaforløb om efterårets lokale råvarer med projekt ”Børnene smager på Møn & Sydsjælland II”.Temaforløbet bød på både blindsmagning på økologiske æbler fra Rytzebæk, og ande”jagt” på Avnø Naturcenter.

Pigeon-æbler smager af champignon
Første dag i forløbet blev 2. klasse sat af helt ude på kanten af Vestmøns sydkyst. Her ligger Rytzebækgaard, hvor frugtavler Kirsten Rohde Jensen bl.a. dyrker økologiske æbler, og det havde hun lovet at fortælle lidt om.

Først fik eleverne en rundvisning i selve plantagen, og efter rundvisningen var der smagsprøver. Kirsten præsenterede eleverne for tre forskellige æblesorter, som de skulle prøve at smage forskel på. Og smagningen blev efterprøvet med en blindsmagning. Stillet op på række og med lukkede øjne skulle eleverne prøve at genkende æblerne igen. Afgørelsen var hver gang ensstemmig og begejstret: ”AROMA!” ”RUBINOLA!!” I den sidste runde blev de begejstrede udbrud dog afløst af rynkede næser og kommentarerne: ”HVAD er det?!?” ”Det smager som champignon...” Kirsten havde snydt og givet eleverne et stykke Pigeon-æble, som er kendt for sin nøddeagtige men lidt bitre smag.

Udgiv indhold